Atunetas børnehjem

Hurra for det lokale initiativ

Bornehjemmet var ikke det eneste hus der blev odelagt af arets forste regn. I en af nabobyerne blev en kvinde draebt, fordi husmuren faldt ind over hende.
Det er yderst sjaeldent der er storm i Uganda, men naar den kommer,saa river den taender ud!

Samuel og Peter - de to unge maend, der er mamas hojre haand havde det meget daarligt med det der var sket. De burde jo have superviseret noget bedre og det kunne vi jo kun give dem ret i!!

Heldigvis hoerer de til den type, der ikke vil have oedelagt deres gode ry, saa de har knoklet for at faa lokale midler til at starte genopbygningen.

Af en bussinesman fik de 42 tagplader. De kan betale, naar der engang kommer penge. En anden gav cement paa samme betingelser. Borgmesteren og det lokale parliamentsmedlem gav alle en skilling og de penge der egentlig var sendt til skolepenge, bliver nu brugt til tag. Saa venter skolen til der er penge!

Det er et ret unikt initiativ! Mange gange lader folk staa til, "for der var ingen penge"!

I torsdags startede reparationerne og de 3 danske unge frivillige var vildt begejstret, for der blev virkelig lagt arbejde i!!

For nogle dage siden var jeg helt aerligt ved at miste modet, for nu har vi lige bedt folk om penge til bygning og saa skulle vi igen ud med rasleboessen, fordi halvdelen skulle repareres!!

Men nu er jeg ved frisk mod. Det lokale initiativ viser, at der er vilje bag og saa kan vi ikke andet end at stoette - og laere af vores fejl!

Taget roeg af!!!

Naar toertiden slutter I Koboko, gaar det ikke altid stille af! Den forste regn kommer ofte sammen med et voldsomt storm vejr.

Det var lige praecis det der skete i aar!
Blaesten hev regnen til Koboko i susende fart og undervejs rev den bla. taget af vores nye boernehjem!

Kl. Var 7 om aftenen og mama sad inde i sin store seng med babyerne. En mursten landede lige mellem hende og en af de smaa og det var kun et under ingen kom til skade eller det der var vaerre.

Blikpladerne kunne de bagefter samle op et godt stykke nede af vejen.
De tunge jerndore blev revet ud af deres fatning.

Nu staar bygningen og ser temmelig trist ud!

Hvordan kunne det gaa saa galt?

Ja, det er der mange meninger om!

Der er rigtig meget byggesjusk i Uganda. Enten fordi bygningsarbejderne ikke ved hvordan man gor saa tingene holder, eller ogsaa fordi bygherrerne putter penge til materialer i egne lommer og lader cementen straekke langt langere end godt er.

Det maa vi have undersogt naermere.

Den forste nat sov alle bornene og mama paa skolen ved siden af. Siden har Mama sovet i den hytte, der er bygget ved siden af bornehjemmet sammen med de born der kan vaere der. De andre er indkvarteret hos naboer.

Jeg kom paa besog en uge efter det hele var sket. Sikken en stemming. Mama der ved mit sidste besog bare havde vaeret SAA glad, var nu dybt deprimeret, - banket 3 skridt tilbage! Pladsen var rodet, - det var jo lige meget nu. Ungerne puttede sig lidt i pioten, mens de spiste frokost.

Med de mange smaa born kan jeg godt frygte at en del af dem bliver syge. Det er regntid og den kan vaere ret kold (efter ugandiske forhold).

En anden bygherre har lavet et overslag over hvad det vil koste at faa tingene repareret. Denne gang er de smaa mangler der maaske har vaeret aarsag inkluderet. Overslaget lyder paa 7 mill ush eller ca 21,000 kr.

Samuel og hans unge flok har vaeret ude og banke paa dorene hos myndigheder og private forretningsfolk og har indtil videre samlet 900,000ush eller knap 3000kr.

Dorthe havde faet flere penge ind paa bornehjems kontoen og kunne sende 12,000kr asted, men mange af de penge var beregnet til skolepenge og mad.

Vi mangler altsaa noget endnu. Har du lyst til at hjaelpe, eller kender du nogen der vil, vil ethvert bidrag blive modtaget med kyshaand af mama Antuneta og bornene.

Som saedvanlig kan bidrag saettes ind paa:

Reg: 6850 Konto: 0217804

Saa er moellen paa plads!!

Udenfor hegnet paa det, der indtil videre er naboens grund (men som Samuel haaber paa at faa fingre i til skolen), staar et blik skur. Her er bornehjemmets nye moelle sat op.

De har ansat to maend til at passe den paa skift. Aftalen er at de faar 30 % af indkomsten som loen (tilsammen) og at de faar frokost paa skolen.

Wayne, der er en af bornehjemmets faste stoetter, var med paa besoeg. Han opdagede lynhurtigt, at den var sat forkert op, hvilken ville have betydet, at den ville have holdt kort tid!! Pyha! Godt du var med, Wayne!

Mama er meget glad og glaeder sig til at komme i gang, men nu skal der forst saas og hostes paa egnen, saa hojsaesonen venter forude!

Moellen kostede ialt - med blikskur - 2,130,000ush og er en af de julegaver Mama og bornene fik til jul 2007. Istedet for personale julegaver, besluttede en fynsk arbejdsplads at give pengene til Antunetas bornehjem! Tusind tak skal I have!

Flere skoleboern!

Der er 4 boern, der gerne maa komme paa skolepenge listen:

Atoma Giria er 6 aar. Hun kom sammen med sin baby lillesoster, da hendes mor doede. Hun skulle hjaelpe med at passe hende. Desvaerre doede bebsen, men Atoma er der stadig. Faren vil gerne have hun bliver, da han ogsaa har en del andre boern!!! Lige nu gaar hun i p1 paa skolen gratis. Jeg vil foreslaar at vi beder farmand give et bidrag til skolepengene!

Gifty er 7-8 aar gammel. Hans far er doed af aids og hans mor doende. Han har vaeret ind og ud af bornehjemmet afhaengig af morens tilstand, men nu er det vist slut med det. Han gaar ogsaa i p1 paa skolen gratis.

Marcia er 4-5 aar. Faren er ukendt, moren kom med hende og stak saa af!! Hun er lige nu gratis i middle class.

Atai er paa 5-6 aar. Hun har boet paa boernehjemmet laenge. Faren kendes ikke, moren er prostitueret. Hun gaar ogsaa i p1 gratis.

Har du lyst til at betale skolepenge for et af disse born, - eller kender du nogen der har lyst, saa giv os besked eller saet penge direkte ind paa Dorthes konto. det koster 1300kr for hvert barn.

Synes du det er for meget at betale helt op til 7 kl, kan du maaske betale for et aar.

Det svage koen i den saarbare alder!

Da jeg fik de sidste skole rapporter, blev jeg aerlig talt noget bekymret! Mange af isaer de store piger var dumpet!

Peter, der er leder af deres skole, fortalte, at de ikke altid var i skole, men nogle gange blev hjemme og hjalp med de smaa. Paa skolen havde de ikke helt vaeret opmaerksomme paa det, foer de saa resultaterne af deres eksamen.

Efter mit besoeg var jeg ikke laengere helt saa bekymret.

Drateru og Napata er begge i p6 paa Terengmunga Primary School. Det er ”byens bedste”, men ogsaa haard. For at faa et paent antal der bestaar i 7 kl, bliver de svage bedt om at repitere p6 og det er det de er i gang med. De kommer forst hjem kl. 5-6 om aftenen, saa det er begraenset hvor meget de kan hjaelpe med noget som helst. De er begge omkring 16 aar

Bako ser ud til at vaere 14-15 aar. Hun gav en kaempe knuser og var SAA glad for at se mig! Hun var engang meget genert, men det er vist gaet over!! Hun har meget svaert ved at stave og laese og Samuel erkendte, at hun nok ikke er en der naar langt i deres system, men hun vil gerne! De danske frivillige, Mille, Pernille og Jannie fortaeller, at hun altid er parat til at hjaelpe og ogsaa tit bliver brugt, saa det naesten hedder misbrugt. Hun bor ikke paa bornehjemmet, men fortaeller, at mama har bedt hende flytte ned til sine slaegtninge for at hjaelpe dem lidt. Bako synes selv det var i orden og synes heller ikke hun var overbebyrdet der. Hun er sikkert af den type, der tidligt bliver gravid med et eller andet fjols, der stikker af fra det hele! Det er der desvaerre rigtig mange unge piger der goer! Jeg synes hun skal have chanen dette aar og derefter er det nok bedre at give hende en eller anden form for traening i nogle praktiske fag. Saa har hun da muligheden for at kunne tjene lidt penge selv.

Sanya paa samme alder er ogsaa flyttet hen til noget familie og har ikke vaeret i skole. Mama har opgivet hende!

Sibili vil gerne og kommer tilbage i skole igen, naar tvillingerne Peter og Paul bliver udskrevet fra hospitalet. De har vaeret indlagt en maaned og der var ingen andre til at passe dem, saa Sibili holdt pause fra skolen, men har sikkert laert en masse om sygepleje!

Den eneste store dreng - Musisi - har skiftet kostskole! Han havde egentlig klaret sig godt, men var blevet raadet il at skifte skole, sandsynligvis p.g.a daarlige kammerater!!

Ombachi Parents nursery and primary school

At mange af bornene klarer sig daarligt i skolesystemet skal ses i en stoerre sammenhaeng. Det er et generalt problem for skolerne i omraadet. De fleste skoler er overfyldte (100-200 elever pr klasse) og har kun faa undervisnings materialer - om nogen. Hverken laerere, foraldre eller elever gaar saerlig meget op i tid! Laererne er daarligt loennede i hele landet og har ofte mere et et job for at klare sig, - eller ogsaa dyrker de deres jord. Det er selv sagt ikke saerlig attraktivt at vaere laerer og derfor er det ogsaa kun de der klarer sig daarligst i secondary school, der ”vaelger” at blive laerere.

Da Ombachi skolen, hvor de fleste bornehjem born gaar, er en privat skole, er klassekvorienten langt mindre end i andre skoler. Skolen har nu ca 400 elever fordelt paa baby class, middle class, top class (alle er bornehave klasser), 1, 2, 3, 4, 5 kl. 20 laerere arbejder paa skolen.

Men skolen er vokset fra 24 elever for 6 aar siden, hvor den startede i et laant hus. Foraeldre og lokale stoetter fik selv bygget den nuvaerende skole – uden stoette udefra, hvilket er HELT usaedvanligt i det omraade. Nu staar der en bygning med 4 klassevaerelser, et kontor, 3 piots (abne hytter) og en legeplads.

Skolen har lige aabnet en kostskole afdeling, der rummer ca 50 elever. De fleste elever er fra Congo og Sudan, der jo kun ligger 2 og 12 km vaek. I Sudan er der p.g.a krigen stort set ingen skolestruktur endnu og de flygtninge der er taget tilbage for at genopbygge deres hjem og egn har ofte ladet bornene blive tilbage i Uganda for at gaa i skole.
De 50 born bor som sild i en toende i nogle naerliggende huse under nogle fuldstaendigt haabloese forhold. Nogle af laererne sorger for at de faar mad og bliver passet.

I modsaetning til mange andre skoler ude i landet, har Ombachi skolen materialer. De fleste materialer er fra Danmark, - sendt ned med gaester eller af tidligere gaester. Problemet er saa bare, at de fleste laerere ikke er vant til spil, atlas mm og ikke ved hvordan de skal bruges. Det kan lyde latterligt i vores oere, men husk paa, at det jo kun er 22 aar siden hele Koboko og omegn laa i ruiner og stort set alle var i flygtningelejr i Sudan. Da de vendte tilbage gik der ikke laenge foer ca. 80,000 sudanesiske flygtninge bankede paa doren og flyttede ind i flygtningelejre i Koboko. I flere aar var omraadet haerget af rebeller og det har faktisk kun vaeret fredeligt de sidste 10 aar.

Ugandas tidligere diktator, Idi Amin, kom fra Koboko og derfor var det dengang ikke helt tosset at bo i Koboko. Byen havde stroem, rimeligt gode vandforsyninger, - ja der var endda planlagt et stadium!
Da Idi Amin blev vaeltet, maatte Koboko og West Nile (som omraadet hedder) betale prisen. Den nye praesident Obote sendte tropper til egnen og efter den omgang stod der kun 2 huse tilbage i den fuldstaendigt tomme og odelagte Koboko.

Maaske p.g.a Idi Amin er omraadet ikke blevet prioriteret saerlig hojt i Ugandas udviklings planer. Op til i dag er der stadig ikke stroem, asfalt veje og ordentlig vandforsyning. Det betyder ogsaa, at der forst for nylig er begyndt at komme tv rundt omkring paa byens restauranter (der bruger generatorer), aviser kommer nu dagligt, internetcafeen fungerer, hvis stedet har penge til at fylde benzin paa generatoren o.s.v. Radio og mobiltlf er nu naesten hver mands eje og folk har generelt stoerre muligheder for oplysning.

En af opgaverne for de unge frivillige har netop vaeret at vise hvordan man kan spille og lege i undervisningen. I kan laese mere om den opgave paa http://www.travellog.dk/millefeld/uganda

Nu ligner det er rigtigt bornehjem!

Det var rigtig fint at vaere deroppe igen og – helt aerligt – vi har altsaa gjort noget!!

Nu staar der en fin 4 rums bygning, (der dog mangler finish), en piot (“stuen”), en ekstra hytte, en bygning med latrine og vaskerum, et koekken med lagerplads, et lille skur til geder. Det hele er indhegnet

Inde I huset er der et stort sovevaerelse med to store senge med madrasser og forhaeng. Rummet ved siden af er Mamas og de to naeste rum er for de henholdsvis store born og stoerre born.
Her kunne der godt bruges hylder, reoler, ekstra madrasser og myggenet.

Mama saa rigtig fin ud, men klagede over slidgigten i sine knae. Jeg kobte noget fiskeolie til hende, vel bedre end ingenting!

Ellers saa alt meget bedre ud end tidligere. Der er kommet ro over mama – ingen tvivl! Det sagde Samuel og Peter ogsaa (hendes to faste stoetter) – hun var ikke laengere stresset!
Bornene saa ud til at have det godt. Jeg fik snakket lidt med nogle af dem paa tomandshaand – nu snakker de jo engelsk, det er jo herligt!

Der mangler stadig nogle ting ved huset. Det er smaating, men alligevel vigtigere for holdbarheden. Bl.a staar muren bagved “aaben”, - hvilket betyder at regnen kan klaske lige ind paa den og det holder den ikke til I laengden. Samuel foreslog, at der skal bygges en lille veranda / udhaeng, saa den er mere beskyttet.
Huset er heller ikke malet og der mangler taetning af vinduer og finish af de indvendige doere.

Ietae a duma! - Mange mange tak!!

Det er mere end et aar siden jeg sidst var paa besog paa bornehjemmet.
Som saedvanlig fik jeg en stor klump i halsen, da jeg sagde goddag til Mama Antuneta! Hun er og bliver bare noget helt specielt!

For hende er danskere og Danmark blevet noget helt specielt! Det er her hun har faet hjaelp fra og det er p.g.a den hjaelp, at hun nu kan slappe af!

Tusind tak til alle jer der har skaeppet i kassen.

Det store knus jeg fik er hermed sendt videre til Jer!

Dansk Ungdom i Koboko

I sondags fik Koboko 3 nye borgere. De hedder Mille, Pernille og Janie og de er rejst ud med Global Contact, Mellemfolkeligt Samvirkes rejse program.

De bor hos Susan, vores tidligere hushjaelp, og de skal arbejde paa bornehjemmet og paa Ombachi Parents Nursery and primary School, hvor de fleste af bornehjemsbornene gaar.

De har lovet at tage sig af rigtig mange ting i den forbindelse. Bla. vil de tage en masse billeder og skrive om dagligdagen paa baade skole og bornehjem.

Det glaeder vi os til!

Dagligdag

Der er nu knap 30 born paa bornehjemmet.
Mamas ene biologiske datter er der i en periode for at hjaelpe, mens hendes mand laver business i Sudan. En af babyerne kom ogsaa sammen med en halvstor pige, der skulle hjaelpe med at passe paa babyerne.